Vancomycin-resistent Enterococcus og lægemiddel-resistent gen

Resistens mod lægemidler er også kendt som lægemiddelresistens, refererer til bakteriers modstand mod virkningen af ​​antibakterielle lægemidler.Når først lægemiddelresistens opstår, vil kemoterapieffekten af ​​lægemidler være betydeligt reduceret.Resistens mod lægemidler opdeles i indre resistens og erhvervet resistens.Iboende resistens bestemmes af bakterielle kromosomale gener, der overføres fra generation til generation, og vil ikke ændre sig.Erhvervet resistens skyldes, at bakterier efter kontakt med antibiotika ændrer deres egne stofskifteveje, så de ikke dræbes af antibiotika.

Vancomycinresistensgenerne VanA og VanB er erhvervet lægemiddelresistens, blandt hvilke VanA viser høje niveauer af resistens over for vancomycin og teicoplanin, VanB viser forskellige niveauer af resistens over for vancomycin og er følsom over for teicoplanin.Vancomycin bruges ofte klinisk til behandling af gram-positive bakterielle infektioner, men på grund af fremkomsten af ​​vancomycin-resistente enterokokker (VRE), især enterococcus faecalis og enterococcus faecium, der tegner sig for mere end 90 %, har det bragt nye store udfordringer til klinisk behandling .På nuværende tidspunkt findes der ikke noget specifikt antibakterielt lægemiddel til behandling af VRE.Hvad mere er, kan VRE også overføre lægemiddelresistensgener til andre enterokokker eller andre gram-positive bakterier.